Experis Recruitment

Har du brug for hjælp til at finde en specialist?

Experis hjælper jeres virksomhed med at finde og tiltrække de bedste kandidater, således at i fortsat kan øge jeres produktivitet, innovation og vækst.

Rekruttering er en vigtig proces for en virksomhed. En succesfuld rekruttering er grobunden for fortsat vækst for en virksomheds resultater. Modsat koster en fejl-rekruttering dyrt, når man opgør det samlede forbrug af penge og interne ressourcer, som herefter skal reinvesteres i den senest ankomne medarbejder.

Experis´ rekrutteringsmetode er baseret på metode, videnskabelige principper og omfattende erfaring. Det sikrer både kvalitet, effektivitet og størst mulig værdi for pengene. Vores rekrutteringskonsulenter er uddannede og certificerede i flere forskellige testværktøjer og assessment-metoder. De har tillige stor praktisk erfaring med og specialviden inden for din branche og dine markedsvilkår.

Search & Selection
Afhængig af hvilke talenter du ønsker, anvender vi forskellige metoder og kanaler til at identificere og tiltrække de rigtige kandidater. Mange af dem er allerede en del af vores netværk eller vores emnebank. Andre talenter kan være vanskeligere at lokalisere, og dem finder vi gennem målrettet søgning via fx netværk og sociale medier. Som erfarne rekrutteringskonsulenter har vi desuden kendskab til store grupper af talenter, som vi ved, står på spring, når den rette udfordring opstår.

Behov for individuelle løsninger
Vi gennemfører naturligvis både individuel search og løser større rekrutteringsopgaver. Vi tilpasser gerne en proces målrettet dine ønsker og krav, og du har tillige mulighed for at tilkøbe dele af en rekrutteringsproces som supplement til din egen proces.

Vi varetager desuden opgaver som rådgivere, når du har behov for kvalificeret sparring i forhold til intern rekruttering eller omstrukturering.