Sales Manager til DIBS Payment Services (Barselsvikariat)

Experis er verdens førende virksomhed indenfor rekruttering af specialister og ledere samt formidling af freelance-konsulenter. Hos Experis er vi eksperter, der arbejder med at finde eksperter. Vi arbejder på to specialistområder, ’Engineering’ og ’IT’, men vi finder også specialister indenfor ’Finans’, ’Salg’ og ’Marketing’. Igennem vores indgående specialisterfaring og vores kendskab til mennesker og markedet indfrier vi det fulde potentiale hos vores kandidater og understøtter vores kunders vækst og udvikling. Experis er en del af ManpowerGroup og findes i mere end 50 lande på verdensplan. I Danmark er Experis repræsenteret i Høje Taastrup, Ringsted, Sønderborg, Vejle og Aarhus. Læs mere på www.experis.dk

Arbejdssted: 
Hovedstaden - Capital Region
Arbejdsområde: 
Salg og Marketing, Ledelse, Finance
Antal Ledige stillinger: 
1
Ansættelsestype: 
Vikariat
DIBS Payment Services en del af Nets A/S, som tilbyder Nordens bredeste udbud af enkle og sikre betalingsløsninger på nettet. Vi startede i 1998 og var banebrydere inden for betalinger på nettet - i dag er vi førende i Norden. Vi var de første til at nå en milliard transaktioner og har i dag over 25.000 netbutikker. DIBS står bag flere store løsninger så som MobilePay, Mobilbilletter og flere af de store teleselskabers betalingsløsninger.

Jobbet
DIBS har udviklet og lanceret en ny platform ’Easy’, som sælges til både nye og eksisterende erhvervskunder. Da produktet omfatter både Payment Service Provider (PSP) og indløsning i en samlet pakke, kræver det, at vi sælger vores løsninger på en ny måde.

DIBS søger nu en Sales Manager, der kan lede medarbejderne på rejsen til at tænke og sælge på en ny måde.

Som Sales Manager vil du stå i spidsen for SME-teamet (Small Medium Enterprise), som er ansvarlig for at afsætte bl.a. ’Easy’ til erhvervskunder inden for dette segment. Du vil være direkte leder for et salgsteam på 3 Account Managers samt tilsikre et tæt samarbejde med relevante salgsteams i Nets baseret i Ballerup. Du indgår i team med kunde- og partneransvarlige og refererer til Head of Sales.

Herudover vil dine ansvarsområder være at:
  • Booste salget ved at initiere salgskonkurrencer, udarbejde gode telemarketingscripts og inspirere sælgerne i form af bl.a. effektiv indvendingshåndtering
  • Sikre opnåelse af diverse salgs-KPI’er
  • Udtænke og implementere salgskampagner rettet mod nye kunder (fx ved brug af krydssalgsmuligheder med Nets
  • Månedlige rapporteringsopgaver til ledelsen
  • Koordinere med Marketing og KAM/PAM’erne vedr. aktiviteter og leads
Din profil
Du har en udpræget salgsprofil, og som person trives du i et hektisk miljø, hvor ikke to dage er ens. Du er energisk, men bevarer overblikket og bruger din sunde fornuft. Du er selvkørende, træffer selvstændige beslutninger, og sætter en ære i at få tingene til at lykkes. Du arbejder struktureret og målrettet med at få opgaverne afsluttet og er drevet af at få succes sammen med dine teams.

Den ideelle kandidat har en videregående kommerciel uddannelse som eks. Cand. Merc., solid erfaring med B2B salg, god forståelse for onlinemarkedet og vant til at have kundekontakt. Ydermere ser vi gerne, at du:
  • Har minimum 5 års erfaring med salgsledelse
  • Har erfaring med opsøgende salg og ved hvilke udfordringer hverdagen byder på
  • Har erfaring med Change Management
  • Har gode kommunikationsevner såvel mundtligt og skriftligt i både dansk og engelsk. Kendskab til svensk og norsk vil være en fordel
  • Har godt humør og ikke er bange for at vise vejen
  • Har flair for IT og anvender MS Office pakken ubesværet
Arbejdssted er Ørestaden, København S.

Ansøgning
I denne rekruttering samarbejder DIBS med Experis, så har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Recruitment Consultant, Tanya Bloch (+45) 4590 2800. Vi ser frem til at modtage din ansøgning snarest muligt. Upload CV og ansøgning i ét samlet dokument.