Bliv skadebehandler i Codan

Codan er et af Skandinaviens største forsikringsselskaber. Vi tilbyder erhvervsforsikringer, privatforsikringer og sundhedsforsikringer. Vi er i alt ca. 3.300 medarbejdere i Skandinavien og ca. 950 medarbejdere i Danmark. Codan er en del af RSA Group, der er et af verdens største globale forsikringsselskaber. Læs mere om Codan på www.codan.dk. Følg os på Facebook: www.facebook.com/codanforsikring og LinkedIn: www.linkedin.com/company/codan-forsikring.

Arbejdssted: 
Midtjylland, Århus
Arbejdsområde: 
Insurance
Antal Ledige stillinger: 
1
Ansættelsestype: 
Fastansættelse
– og gør din hjælpsomhed til din levevej

Brænder du for at hjælpe andre mennesker, når de er i knibe? Kan du smile i skrift og tale, og vil du være en del af et velfungerende tværfagligt skadeteam i Codan? Så er du måske vores nye Skadebehandler i Aarhus.


Du sørger for overblik og handling

Som Skadebehandler i Codan er det dig, der tager telefonen eller skriver svaret, når vores kunder anmelder en skade over telefonen eller gennem vores webløsning. Og det er dig, der har ansvaret for skadebehandlingen, fra anmeldelsen er modtaget, og til sagen afsluttes. Du sørger for kontakt og dialog med de værksteder, håndværkere, taksatorer og andre konsulenter, der skal til, afhængig af skadens art og omfang. Derudover sørger du for den løbende, empatiske og tydelige kommunikation til kunden undervejs.


Du brænder for at hjælpe andre

Det er en stor fordel, hvis du har arbejdet med behandling af Motorskader og meget gerne med erhvervsbilforsikringer, både indland- som udlandsskader. Din personlige profil har stor betydning: Du brænder for at være hjælpsom, fordi du bare ikke kan lade være, og du er parat til at udvikle og uddanne dig. Til gengæld kan du regne med at få selvstændig beslutnings kompetence indenfor de gældende rammer, efter kort tid.

Som person er du positiv og udadvendt, du har veludviklede kommunikationsevner, og du udtrykker dig klart på dansk, både skriftligt og mundtligt. Du er god til at planlægge og arbejde struktureret, og du er fleksibel, når omstændighederne kræver det – fx ved voldsomme storme og store vandmængder.


Vi glæder os til at byde dig velkommen

Skadeafdelingen i Aarhus tæller for tiden 80 medarbejdere, der alle elsker følelsen af at have gjort en forskel for andre. Vores hverdag er præget af godt humør og gensidig hjælpsomhed, og vi kan lide at have travlt i telefontiden. Din arbejdsuge bliver på 37 timer, og din løn fastsættes efter overenskomst med Forsikringsforbundet (DFL). Hvis du har ambitioner om at læse på Forsikringsakademiet, når du har været her et stykke tid, investerer vi også gerne i din videre udvikling, når det giver mening for både dig og Codan. Vi glæder os til at byde dig velkommen og hjælpe dig i gang.


Ansøgning og kontakt

Send din ansøgning via vores rekrutteringssystem. Du starter processen ved at klikke på ”Send ansøgning” nederst på siden. Codan samarbejder med Manpower omkring rekruttering. Har du spørgsmål om stillingen, kan du kontakte Senior Recruiter Julie Holme Kristensen på tlf. 2778 0164. Vi glæder os til at høre fra dig.

Vær opmærksom på at vi løbende gennemfører samtaler med egnede kandidater, så send dit CV hurtigst muligt!


Søg via dette link:

https://codan.teamtailor.com/jobs/105032-bliv-skadebehandler-i-codan?promotion=45846-trackable-share-link-manpower-experis