Privatsikring søger Kunderådgiver

Codan er et af Skandinaviens største forsikringsselskaber. Vi tilbyder erhvervsforsikringer, privatforsikringer og sundhedsforsikringer. Vi er i alt ca. 3.300 medarbejdere i Skandinavien og ca. 950 medarbejdere i Danmark. Codan er en del af RSA Group, der er et af verdens største globale forsikringsselskaber. Læs mere om Codan på www.codan.dk. Følg os på Facebook: www.facebook.com/codanforsikring og LinkedIn: www.linkedin.com/company/codan-forsikring.

Arbejdssted: 
Hovedstaden - Capital Region, København - Capital City
Arbejdsområde: 
Økonomi og regnskab, Call Center, Insurance
Antal Ledige stillinger: 
1
Ansættelsestype: 
Fastansættelse
Kunderådgiver, der kan servicere og skabe tillid over telefonen?

Forsikringsselskabet Privatsikring A/S er en del af Codan, der har indgået et samarbejde med Lokale Pengeinstitutter om tegning af forsikringer til privatkunder.
I Privatsikring Kundecenter søger vi et forsikringsmenneske med erfaring, der brænder efter at give kunderne det bedste og kan få salg og tillid til at hænge sammen. Jobbet er lige noget for dig, hvis du er nysgerrig, god til at lytte og skabe sammenhænge mellem virkelighed og behov – så du altid afslutter en dialog med den behagelige følelse af at være godt hjulpet.

Ligesom dine 14 kommende kolleger i afdelingen har du masser af energi og lyst til at leve dig ind i både forsikringsprodukter og –systemer. Du er forandringsparat og synes det er spændende, at der konstant via mail og telefon dukker nye virkeligheder og spørgsmål op, som du er med til at løse i en afdeling, der bliver ved med at vokse og slå sine egne rekorder.

Privatsikring samarbejder med omkring 40 lokale pengeinstitutter. I jobbet skal du både sælge og rådgive de to typer af kunder, vi har: Bankrådgivere, der sælger vores forsikringer til deres egne kunder, og som du skal klæde bedst muligt på både før, under og efter deres møde og private kunder i bankerne, som du får en direkte kontakt til – og bliver ved med at servicere, efterhånden som deres liv udvikler sig.

Vi kender dig… næsten

Du har en god energi, og du kan slet ikke lade være med at give den en ekstra skalle for at komme i mål. Du elsker at sælge og tale med kunderne og kollegerne og kan altid finde veje videre i dialogen, hvor du ender med at kunne hjælpe med et af vores produkter. Du elsker et ambitiøst flow med klare mål, hvor det meget gerne ofte også må være dig, der driver og inspirerer dine kolleger. Vi arbejder tæt sammen og inspireres af hinanden. Du har stor erfaring med forsikringer – og har skabt stor tilfredshed hos dine kunder. Du sætter en ære i at afslutte sagerne med det samme, slipper ikke forbindelsen undervejs og giver lige dig selv den ekstra tid til at være helt sikker på, at kunden har den helt rigtige løsning – i stedet for bare at hoppe videre til det næste salg i køen. Og så er det en fordel, at du har bestået 3.53 og 3.06 FOAK.

Din indstilling til arbejdet og kontakten er voksen og moden, selvom dit fødselsår ikke betyder noget. I afdelingen er vi lige nu mellem 22 og 62 år. Vi hjælper og coacher hinanden løbende, og du skal være modtagelig for konstruktiv kritik af dine kolleger på samme måde, som du skal kunne give den.

Codan samarbejder med ManpowerGroup omkring rekruttering. Vi indkalder til samtaler i den første uge af august, så sendt din ansøgning inden den 30 juli 2017.

Jobstart gerne 1 september.

Søg via dette link:

http://codan.teamtailor.com/jobs/40808-privatsikring-soger-kunderadgiver?promotion=13602-trackable-share-link-experis-dk