Codan søger Financial Controller

Codan er et af Skandinaviens største forsikringsselskaber. Vi tilbyder erhvervsforsikringer, privatforsikringer og sundhedsforsikringer. Vi er i alt ca. 3.300 medarbejdere i Skandinavien og ca. 950 medarbejdere i Danmark. Codan er en del af RSA Group, der er et af verdens største globale forsikringsselskaber. Læs mere om Codan på www.codan.dk. Følg os på Facebook: www.facebook.com/codanforsikring og LinkedIn: www.linkedin.com/company/codan-forsikring.

Arbejdssted: 
Hovedstaden - Capital Region, København - Capital City
Arbejdsområde: 
Økonomi og regnskab, Insurance
Antal Ledige stillinger: 
1
Ansættelsestype: 
Fastansættelse
Jobbet

Financial Reporting DK tæller 8 medarbejdere, og afdelingen har ansvar for udarbejdelse og rapportering af regnskaber og finansielle data til Finanstilsynet. Afdelingen sørger ligeledes for indsamling og kvalitetssikring af finansiel rapportering fra koncernens udenlandske datterselskaber og filialer, samt foretager konsolidering og rapportering til Codans engelske moderselskab, RSA (Royal Sun Alliance).

Som Financial Controller vil du indgå i afdelingens arbejdsprocesser med såvel den danske som den udenlandske rapportering. Du vil i samarbejde med dine kolleger deltage i rapporteringen af koncernens tal til RSA hvert kvartal via koncernens konsolideringssystem MPC. Derudover vil du deltage i udarbejdelse af eksterne halv- og helårsregnskaber, herunder rapportering til de lokale Finanstilsyn. Afdelingen har også ansvaret for rapportering under Solvens II samt forberedelse til ikrafttrædelse af IFRS 17 i 2021.


Arbejds- og ansvarsområder

Du bliver en del af en afdeling, som i høj grad har humor som en del af hverdagen, og der hersker et uformelt miljø. Vi har udpeget ansvarlige for hver af vores hovedopgaver, men vi deltager alle sammen i udførelsen af opgaverne. Du vil blive en del af følgende opgaver:

- Korrekt og rettidig ekstern rapportering
Udarbejdelse af materiale til ekstern revision.
- Udarbejdelse af ad hoc analyser og besvarelse af spørgsmål fra moderselskabet og interne afdelinger både indenfor og udenfor finans
- Udvikling og vedligeholdelse af konsoliderings- og rapporteringssystemet.
- Løbende optimering af eksisterende og nye rapporteringsprocesser, herunder arbejde med effektivisering af arbejdsopgaver
- Løbende at holde sig opdateret i forhold til nye regler på området for finansiel virksomhed og regnskabsaflæggelse herunder IFRS 17


Faglige og personlige kvalifikationer

Vi søger en person, der er lærenem og har interesse for og erfaring med finansiel rapportering. Du skal kunne arbejde i detaljen, ligesom du skal kunne indgå i en faglig diskussion om regnskabsprincipper. Du behøver ikke have erfaring fra en finansiel virksomhed, omend dette er en fordel, og du skal kunne lide at lære og sætte dig ind i faglige problematikker.

Du har en baggrund som cand.merc. eller lignende relevant økonomisk uddannelse. Du har minimum tre til fem års erhvervserfaring fra en lignende rolle, alternativt fra revisionsbranchen, og du er stærk i anvendelsen af systemer til dit arbejde. Har du erfaring med AX og/eller MPC er det en fordel, ligesom du forventes at være stærk i brugen af Excel. Kendskab til Solvens II rapportering er ikke et krav, men vil være en fordel.

Du vil passe bedst ind i afdelingen, hvis du har let til humor, besidder en god vilje til at lykkes og generelt har en åben og ærlig tilgang til dine kollegaer og samarbejdspartnere. Det forventes, at du er i stand til både at deltage i teamets fælles opgaver, og samtidig kan agere selvstændigt og tage initiativer, samt at du er en stærk afslutter.

Som Financial Controller hos Codan kræver, at du er i stand til og trives med at skulle vedligeholde et stort og aktivt netværk i koncernen.

Du får ting til at ske og ved, at man ikke må være bange for at gå i detaljen for at sikre korrekthed i tallene. Du vil arbejde med en række komplekse processer og regelsæt.


Ansøgning

Codan samarbejder med ManpowerGroup omkring rekruttering. Hvis du vil vide mere, kan du ringe til Senior Recruitment Advisor Julie Holme Kristensen på +45 2778 0164. Vi glæder os til at høre fra dig snarest muligt. Da vi indkalder til samtaler løbende, er det vigtigt, at du sender din ansøgning snarest og senest den 28/6-2018.

Søg via dette link: