Bliv Property Underwriter i Codan – med fokus på tekniske forsikringer

Codan er et af Skandinaviens største forsikringsselskaber. Vi tilbyder erhvervsforsikringer, privatforsikringer og sundhedsforsikringer. Vi er i alt ca. 3.300 medarbejdere i Skandinavien og ca. 950 medarbejdere i Danmark. Codan er en del af RSA Group, der er et af verdens største globale forsikringsselskaber. Læs mere om Codan på www.codan.dk. Følg os på Facebook: www.facebook.com/codanforsikring og LinkedIn: www.linkedin.com/company/codan-forsikring.

Arbejdssted: 
Hovedstaden - Capital Region, København - Capital City
Arbejdsområde: 
Insurance
Antal Ledige stillinger: 
1
Ansættelsestype: 
Fastansættelse
Har du solid talforståelse, erfaring fra forsikringsbranchen og forstand på tekniske forsikringer (maskinkasko m.m.), så er du måske vores nye Underwriter i Commercial Property Codan.


Du regner den ud og stiller spørgsmål

Som vores nye Underwriter skaber du værdi for vores erhvervskunder ved altid at finde den rigtige løsning til hver enkelt virksomheds forsikringsbehov. Det gør du i samarbejde med dine kolleger i afdelingen, dine kolleger i salgsafdelingen og hos vores forsikringsmæglere. Det giver dig en stor kontaktflade, hvor du dagligt bringer både talforståelse og talegaver i spil for at sikre, at den endelige aftale bliver en gevinst for begge parter.

I punktform vil dine primære opgaver være at:
•Vurdere risiko ved indtegnelse af nye kunder, herunder primært maskinkasko.
•Skræddersy tilbud og fornyelsesoplæg med dækninger og betingelser
•Beregne præmier for den enkelte kunde og aftale
•Deltage i kunde- og forhandlingsmøder med mæglere og assurandører
•Have lønsomhedsansvar for din egen kundeportefølje

Som afdelingens nyeste medarbejder går du entusiastisk og proaktivt til dine opgaver, udfordrer og stiller spørgsmålstegn ved business as usual - og er med til at sætte retningen for fremtidens Codan.


Udadvendt talknuser med sans for salg og appetit på udvikling

Du har erfaring fra forsikringsbranchen og har gået på forsikringsakademiet eller du har måske en videregående uddannelse som fx maskiningeniør, hvor du har tilegnet dig en solid forståelse for tal og regneark og evnen til at balancere pris og risiko. Har du en helt tredje og interessant indgangsvinkel hører vi også gerne fra dig.

Dine kommunikations- og samarbejdsevner er i top, og dit engelsk er godt nok til at du kan begå dig professionelt i den løbende kommunikation med vores kolleger i London. Du er udadvendt, ikke bange for at sælge, og kundefokus står øverst på din agenda.


Vi glæder os til at byde dig velkommen

Du får din daglige gang i Underwriting Property, der er en del af Commercial Underwriting. Her er vi 12 erfarne og dedikerede kolleger, der tilsammen udgør et stærkt team. Vores kontorer ligger ved Codan højhuset i København. Her vil du nyde godt af et højt fagligt niveau, højt til loftet og høje forventninger til dig og din fremtidige udvikling.


Ansøgning og kontakt

Send din ansøgning via vores rekrutteringssystem. Husk at have alle relevante dokumenter klar til at uploade. Du starter processen ved at klikke på ”Send ansøgning” nederst på siden. Codan samarbejder om rekruttering med ManpowerGroup. Har du spørgsmål om stillingen, kan du kontakte Senior Recruiter Julie Holme Kristensen på tlf. 2778 0164. Vi glæder os til at høre fra dig snarest muligt og senest den 18 januar 2018.

Søg via dette link:
https://codan.teamtailor.com/jobs/68273-bliv-property-underwriter-i-codan-med-fokus-pa-tekniske-forsikringer?promotion=26740-trackable-share-link-experis-dk



Ansøgningsfrist
2018-01-18