Engageret og erfaren Account Manager søges til DIBS Payment Services

Experis er verdens førende virksomhed indenfor rekruttering af specialister og ledere samt formidling af freelance-konsulenter. Hos Experis er vi eksperter, der arbejder med at finde eksperter. Vi arbejder på to specialistområder, ’Engineering’ og ’IT’, men vi finder også specialister indenfor ’Finans’, ’Salg’ og ’Marketing’. Igennem vores indgående specialisterfaring og vores kendskab til mennesker og markedet indfrier vi det fulde potentiale hos vores kandidater og understøtter vores kunders vækst og udvikling. Experis er en del af ManpowerGroup og findes i mere end 50 lande på verdensplan. I Danmark er Experis repræsenteret i Høje Taastrup, Ringsted, Sønderborg, Vejle og Aarhus. Læs mere på www.experis.dk

Arbejdssted: 
Hovedstaden - Capital Region
Arbejdsområde: 
Salg og Marketing, Finance
Antal Ledige stillinger: 
1
Ansættelsestype: 
Fastansættelse
Har du erfaring med B2B salg? Er du struktureret, analytisk og har du stort overblik? Vil du være en del af DIBS’ rivende udvikling?

Vi er på udkig efter en erfaren Account Manager til en nyoprettet stilling hos DIBS i den danske salgsorganisation. Du vil få en central rolle i en spændende virksomhed i vækst og med en udfordrende hverdag, hvor ikke to dage er ens.

Vi søger en kandidat, der har erfaring med opsøgende salg og som kan bidrage til videreudvikling og vedligeholdelse af en allerede stor kundeportefølje gennem salg af eksisterende og nye løsninger – i denne rolle med særligt fokus på salg af DIBS’ nye betalingsløsning Easy, som omfatter både Payment Service Provider (PSP) og indløsning i en samlet pakke.

Primære arbejdsopgaver
Som Account Manager i DIBS vil du indgå i et nordisk team med hovedfokus på salg af ’Easy’ pr. telefon til eksisterende erhvervskunder. Selvom din rolle er meget selvstændig, vil du i hverdagen have tæt samarbejde med sælgerne i SME teamet (Small Medium Enterprise).

Dine primære ansvarsområder vil bestå af:
  • Salg og opfølgning til eksisterende kunder og partnere via udgående telefonkald
  • Udvidelse af kundeportefølje - salg til nye kunder og leads fra bl.a. vores website og telefon
  • Tilbudsgivning
  • Planlægning og gennemførelse af kampagner for kundesegmentet i samarbejde med øvrige team
  • Rapportering og analyse til ledelse
  • Diverse administrative opgaver som støtte for salgsafdelingen samt deltage i relevante kundemøder
Profil
Du har en udpræget salgsprofil, og som person udviser du et stærkt engagement og ejerskab for dine opgaver. Vi forestiller os, at din uddannelsesmæssige baggrund er på Bachelor niveau og af kommerciel karakter.

Du har fra lignende stilling opnået solide kompetencer med B2B salg pr. telefon. Vi ser gerne, at du:
  • Har minimum 5 års erfaring med B2B salg
  • Har erfaring med aftaleindgåelse og forhandling med kunder
  • Er i stand til at tage ansvar for egne og afdelingens opgaver
  • Har god kommerciel forståelse for e-handel
  • Har let ved at tilegne dig viden om den tekniske side af platforme og løsninger
  • Trives i en hektisk og omskiftelig verden
  • Har overblik, er ambitiøs og resultatorienteret samt besidder sund fornuft
  • Arbejder struktureret, har flair for IT og er velbevandret i Office pakken og i særdeleshed Excel
Det er vigtigt for os, at du er både er i stand til at tage ansvar for og drive egne opgaver men også kunne indgå i samarbejde med teamet om en fælles indsats. Rollen forudsætter gode kommunikative evner såvel mundtligt og skriftligt i både dansk og engelsk; forståelse for svensk og norsk er en fordel.

DIBS er en spændende arbejdsplads og står bag flere store løsninger, så som Danske Spil, Mobilbilletter og flere af de store teleselskabers betalingsløsninger. Arbejdssted er Ørestaden, København S.

Ansøgning
I denne rekruttering samarbejder DIBS med Experis, så har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Recruitment Consultant Experis, Tanya Bloch på (+45) 4590 2800. Vi ser frem til at modtage din ansøgning snarest muligt. Upload CV og ansøgning i ét samlet dokument.

DIBS Payment Services en del af Nets A/S, som har Nordens bredeste udbud af enkle og sikre betalingsløsninger på nettet. Vi startede i 1998 og var banebrydere inden for betalinger på nettet - i dag er vi førende i Norden. Vi var de første til at nå en milliard transaktioner og har i dag over 25.000 netbutikker.