Finanselever søges til Codan Skade

Codan er et af Skandinaviens største forsikringsselskaber. Vi tilbyder erhvervsforsikringer, privatforsikringer og sundhedsforsikringer. Vi er i alt ca. 3.300 medarbejdere i Skandinavien og ca. 950 medarbejdere i Danmark. Codan er en del af RSA Group, der er et af verdens største globale forsikringsselskaber. Læs mere om Codan på www.codan.dk. Følg os på Facebook: www.facebook.com/codanforsikring og LinkedIn: www.linkedin.com/company/codan-forsikring.

Arbejdssted: 
Midtjylland, Århus
Arbejdsområde: 
Økonomi og regnskab, Insurance
Antal Ledige stillinger: 
2
Ansættelsestype: 
Fastansættelse
Er du så god til at hjælpe andre når skaden er sket, at du gerne vil leve af det? Hvad siger du til en hverdag, hvor du får god brug for både dine faglige og servicemæssige kompetencer? Så har vi jobbet for dig!

I Codan skade i Århus vil vi gerne forstærke os med friske finanselever, der både kan og vil være med til at skabe rigtigt gode oplevelser for vores mange kunder, når skaden er sket og de har brug for hjælp.

Vi er glade for vores kunder, og arbejder hele tiden med at skabe den bedst mulige ”skadeoplevelse”. Det gør vi sammen, og det bliver du selvfølgelig også en del af. Du kan derfor regne med en hverdag fyldt med kunder, både i telefonen og på mail.


Hvordan er det at være elev hos os?

Du bliver en del af holdet i Århus og du får hurtigt ansvar for dine egne arbejdsopgaver, og i dagligdagen indgår du på lige fod med dine kollegaer. Vi har samme forventninger til dig, som vi har til dine kollegaer i Skade, men ved selvfølgelig godt at du som elev har brug for hjælp, og vi vil naturligvis sørge for at du får en god oplæring.

I løbet af elevtiden introducerer vi dig til behandling af forskellige typer af skader, som for eksempel bygnings-, indbo-, rejse- og autoskade, hvor du som skadebehandler varetager hele forløbet fra en kunde anmelder en skade, til kundens problem er løst og du kan afslutte sagen.


Lidt om uddannelsen?

Uddannelsen som finanselev varer 2 år og består af en skoledel og en praktikdel. Praktikdelen gennemfører du hos os på vores kontor i Århus. Skoledelen gennemføres på en lokal handelsskole med undervisere fra Forsikringsakademiet.

Semester 1 og 2 er grundforløbet, som er fælles for skades- og livsforsikring. Semester 3 og 4 er specialforløbet, hvor du vil fokusere på Skadesforsikring. Uddannelsen afsluttes med en eksamen.

Vi tilmelder dig skoleforløbet, så snart vi er enige om en uddannelsesaftale.

Finanselevuddannelsen er en offentligt anerkendt uddannelse, og giver mulighed for en bred vifte af uddannelser og karrieremuligheder i forsikringsbranchen.


Det praktiske

Du får løn i hele din elevperiode. Efter 3 måneders ansættelse får du ligeledes en pensionsordning på 13,5 procent af din løn.

Du skal have afsluttet en gymnasiel uddannelse – som HHX, STX, HTX, HF, eller EUX

Uddannelsen starter med at du gennemfører et grundforløb af 1 uges varighed i løbet af august. Når du har gjort det, kan du starte på skoleundervisningen. Vi forventer derfor at du starter hos os således at du kan gennemføre grundforløbet i løbet af august.


Er det noget for dig?

Send os en ansøgning med dokumentation for afsluttet relevant uddannelse - med et godt resultat. Hvis du er ved at afslutte din uddannelse, så send os din seneste standpunktsvurdering eller tilsvarende.

Når du alligevel skriver til os, så vil vi meget gerne høre, hvad du godt kunne tænke at opnå med jobbet og hvad du gerne vil have vores hjælp til. Vi vil selvfølgelig også gerne høre lidt mere om hvem du er, hvad der er vigtigt for dig samt hvad du tænker om os og forsikringsbranchen.


Ansøgning og kontakt

Codan samarbejder med Manpower omkring rekruttering. Har du spørgsmål om stillingen, kan du kontakte Senior Recruiter Julie Holme Kristensen på tlf. 2778 0164. Vi glæder os til at høre fra dig senest 5. juli 2018.

Søg via dette link:

https://codan.teamtailor.com/jobs/105859-finanselever-soges-til-codan-skade?promotion=46289-trackable-share-link-manpower-experis