Proaktiv og struktureret marketingskoordinator søges til Byggesocietetet

Experis er verdens førende virksomhed indenfor rekruttering af specialister og ledere samt formidling af freelance-konsulenter. Hos Experis er vi eksperter, der arbejder med at finde eksperter. Vi arbejder på to specialistområder, ’Engineering’ og ’IT’, men vi finder også specialister indenfor ’Finans’, ’Salg’ og ’Marketing’. Igennem vores indgående specialisterfaring og vores kendskab til mennesker og markedet indfrier vi det fulde potentiale hos vores kandidater og understøtter vores kunders vækst og udvikling. Experis er en del af ManpowerGroup og findes i mere end 50 lande på verdensplan. I Danmark er Experis repræsenteret i Høje Taastrup, Ringsted, Sønderborg, Vejle og Aarhus. Læs mere på www.experis.dk

Arbejdssted: 
Hovedstaden - Capital Region
Arbejdsområde: 
Salg og Marketing
Antal Ledige stillinger: 
1
Ansættelsestype: 
Fastansættelse
Har du en baggrund inden for marketing og erfaring med projektkoordinering? Er du selvkørende, initiativrig og beslutningsstærk? Og vil du være med til at videreudvikle Byggesocietetet?

Vi er på udkig efter en marketingskoordinator til en nyoprettet stilling i Byggesocietetets sekretariat i København. Du vil få en central rolle for konceptudvikling og markedsføring med fokus på eget projekt samt markedsføring af Byggesocietetets aktiviteter.

Som marketingkoordinator vil du blive en del af Byggesocietets sekretariat bestående at et team på yderligere tre. Du vil have selvstændigt ansvar for marketingsrelaterede opgaver, men vil i hverdagen have tæt samarbejde med det øvrige team.

Primære arbejdsopgaver
I rollen som marketingskoordinator vil din primære opgave være selvstændig koordinering og eksekvering af en årlig messestand på MIPIM, en international bygge- og ejendomsmesse i Sydfrankrig med 25.000 deltagere fra mere end 100 lande. Herudover vil du I samarbejde med teamet konceptudvikle og være den eksekverende part af markedsføring af Byggesocietetets aktiviteter.

Dine primære ansvarsområder vil bestå af:
  • Projektering af MIPIM-stand og aktiviteter før-under-efter
  • Konceptudvikling
  • Markedsføring og salg
  • Finansiering af messestand
  • Deltagelse i messe
  • Konceptudvikling og eksekvering af Byggesocietetet og dettes arrangementer i samarbejde med teamet og de lokale formænd
Din profil
Den ideelle kandidat har et par års erhvervserfaring og uddannelsesmæssigbaggrund indenfor marketing samt erfaring med projektledelse. Kendskab til byggebranchen er ikke et krav.

Det er vigtig for os, at du trives med at arbejde selvstændigt, træffe egne beslutninger og selv opsøge nødvendig viden. Du kan begå dig i et politisk miljø med både private og offentlige aktører og er komfortable med at udfordre, stille krav og være vedholdende overfor dine samarbejdspartnere. Som person er du engageret, ansvarsfuld og initiativrig.

Du bidrager ligeledes til det gode arbejdsmiljø på kontoret. Det forventes at du er flydende på dansk og engelsk, mundtligt og skriftligt. Svensk samt fransk vil være en fordel.

Vi tilbyder
Vi tilbyder et job, hvor du får mulighed for at skabe din egen rolle og sætte dit præg på en ældre forening og føre den ind i en ny tid. Vi lægger vægt på at være et lille stærkt team med god stemning og lyst til at gå på arbejde hver dag.

Byggesocietetet har til huse i kontorfælleskabet SOHO i Kødbyen, men flytter i foråret kontoret til BloxHub ved havnefronten nær Den Sorte Diamant. BloxHub bliver et videnscenter og arbejdssted for virksomheder og organisationer inden for bygge- og ejendomsbranchen.

Ansøgning
I denne rekruttering samarbejder Byggesocietetet med Experis, så har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Recruitment Consultant Tanya Bloch på (+45) 4590 2800. Vi ser frem til at modtage din ansøgning snarest muligt. Upload CV og ansøgning i ét samlet dokument.

Byggesocietetet er en landsdækkende interesse- og netværksorganisation og Danmarks stærkeste netværk inden for bygge- og ejendomsbranchen. Vi har siden 1937 været mødested for engagerede medlemmer fra hele landet, og i dag mødes vores mere end 1.500 medlemmer i både lokalområder, fagudvalg og mindre, uformelle netværk.

Vi blander det personlige netværk med faglighed og indsamler og formidler viden om, hvad der sker i den danske bygge- og ejendomsbranche. Vi går på tværs og giver bygherren, udvikleren, entreprenøren, ingeniøren, arkitekten, advokaten, mægleren og mange andre mulighed for at møde hinanden - vi skaber rammerne for den gode forretningsforbindelse.