Account Manager til Staples kontorartikler i Sønder- og Vestjylland

Staples Business Advantage. Make More Happen. Staples Advantage Danmark er en del af Staples Solutions med hovedkontor i Amsterdam, og vi ejes af Staples Inc. og Ceberus Capital Management. Vi er 75.000 ansatte på verdensplan, er repræsenteret i mere end 30 lande og omsætter for mere end 200 mia. kr. Dermed er vi verdens største leverandør af forbrugsprodukter til virksomheder. Staples Danmark er en del af Staples Nordic med hovedkontor i Borås i Sverige, og distributionscentral og lager i Vaxjö. Vores danske kontor er beliggende i Greve syd for København.

Arbejdssted: 
Syddanmark
Arbejdsområde: 
Kontor og Administration, Salg og Marketing, Service, Handel, Butik
Antal Ledige stillinger: 
1
Ansættelsestype: 
Fastansættelse
Brænder du for det personlige salg, og har du viljen til at nå ambitiøse mål? Ved du instinktivt hvordan kunder vil behandles, når du møder dem? Vil du være med til at styrke salgsorganisationen hos Staples med din opsøgende og energiske tilgang?

Jobbet
Som Account Manager hos Staples vil dit fokus være at opsøge nye kunder og udbrede deres kendskab til Staples samt at udbygge samarbejdet med vores allerede eksisterende kunder og sørge for, at vi i endnu højere grad tilfører værdi til deres forretning. Du har ansvaret for private og offentlige kunder i Sønder- og Vestjylland og gennem relationer bliver du en værdifuld sparringspartner. Af opgaver kan nævnes
  • Kundebesøg og opfølgning på eksisterende kunder. Du følger dit salg gennem hele processen
  • Opsøgende salg på nye mid market kunder i distriktet
  • Planlægning af din dag med struktureret og proaktiv tilgang

Profilen
Vi har en klar forventning til, at du har en udpræget salgsprofil, har et kommercielt mind-set, masser af energi og gå-på-mod samt, at du er særdeles god til hurtigt at skabe nye og langsigtede relationer. Samtidig lægger vi vægt på dine gode planlægningsevner, din sans for detaljen og dit gode samarbejdsgen, da du forstår at videregive vigtig information om vore kunders ønsker og behov til de rette modtagere i salgsorganisationen.

Du er energisk, fokuseret og trives med at følge salget til dørs. Ydermere forestiller vi os flg. om din profil:
  • Erfaring som Account eller junior account Manager – branchekendskab er ikke et krav
  • Teoretisk uddannelse på minimum handelsskoleniveau
  • Behersker som minimum Office-pakken på brugerniveau og har kendskab til CRM og ERP systemer (gerne SAP og SalesForce)
  • Behersker engelsk og danske i skrift og tale og har forståelse for de øvrige nordiske sprog
  • Kørekort er et krav

Da jobbet er meget selvstændigt, stiller det krav til dig om at have disciplin og struktur til at få løst dagens opgaver og få fulgt op på igangværende projekter.

Du refererer direkte til den operationelle AM manager for Danmark, og du vil komme til at arbejde i et spændende miljø, hvor der ikke er langt fra tanke til handling. Vi har gode forhold og udviklingsmuligheder.

Lad os høre fra dig
I denne rekruttering samarbejder Staples med Experis, så har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Heidi Monsrud, Senior Recruitment Advisor hos Experis (+45) 4590 2800.

Hvis du brænder for dette job, så upload CV og ansøgning i ét samlet dokument. Beskriv dig selv og din baggrund, samt hvorfor du ønsker at arbejde for Staples. Lad os modtage din ansøgning snarest muligt og senest den 29. april.